apr 30

Vi var nogle stykker som havde planlagt en tur til Hamburg for at deltage i det årlige Marathon.  Vi kørte i 2 biler til Hamburg fredag d. 27.4.12 kl 10:00 med afgang fra Aabybro.
Trine var første gangsløber og var meget spændt at skulle deltage i sit første marathon. Ole havde prøvet flere Marathon og hans mål var en tid omkring 3:30.  Bo skulle igang med sit tredie marathon og havde som sit mål at løbe under 4 timer.  Jeg selv skulle bare bruge løbet som en træning:  Pia og Mette var også med som supportere og dem som skulle shoppe. :) .
Vi ankom til vores hotel ca. kl 16.  Et 5 stjernes-hotel midt i Hamburg, kanon hotel og 10 min’s gang til start/mål.  Fredag gik med at få afhentet vores start nummer, slappe af. Bo havde fundet et spisested, hvor vi havde bestilt bord til kl 21:10 (eller det var det eneste tidspunkt vi kunne få). Spisestedet var en brasiliansk restaurant, Panthera Rodizio.  Et specielt spise-sted, kan varmt anbefales.  Maden god og prisen er meget rimelig.
Lørdag startede vi på hotellet med en fælles morgen buffet og der var alt hvad hjertet/maven kunne forlange.  Buffen var så god at vi faktisk brugte 1 1/2 time på det.  Så var det shopping-tur for supporterne og der blev brugt meget tid i de mange butikker, jo også penge.  Marathon løberne slappede af på hver deres måde.  Jeg placerede mig i en stol på torvet i Hamburg og kunne nyde den dejlige sol.  Aftensmaden blive indtage på en restaurant tæt ved hotellet og ja, vi fik selvfølglig pasta. Depoterne skulle lige fyldes op sidste gang inden løbet.
Løbsdagen startede med at få lidt medbragt morgenmad på vores værelser, jeg havde valgt havregryn.  Vi mødtes alle i lobby for at få lavet et grp. billed og stemningen er altid lidt spændt.  Er man nu klar.!!!!  Har jeg trænnet nok.!!!!   Hvor har jeg sovet elendigt.!!!  Har jeg husket alt.!!!!  Ah…, jeg skal lige på toilettet engang mere.   Men mon ikke vi alle var klar.
Kl 9:00 var vi alle klar i start området.  15.000 andre løbere var også klar og nervøse.   Vi havde aftalt at vores supportere skulle møde os ved 18 km.   Jeg starte i en gruppe før Ole men efter nogle kilometer hørte jeg pludselig Ole snakke til mig. Han må have løbet noget hurtigere end planlagt, for jeg løb rimelig stærkt.  Jeg havde dog allerede ved starten en formodning om at mit højre knæ ikke helt var som det skulle være.  Jeg havde fortalt min kone om, at hvis det blev et problem, ville jeg bare udgå. Men det var som om da jeg fik gang i kroppen at jeg ikke mærkede så meget til mit knæ problem.  Ole og jeg fulgtes af indtil 27km og holdte en tid som ville give en sluttid omkring 3:30.  Bo og Trine pacerede også vores supportere og de så ikke ud til at have problemer,  ja, Trine syntes faktisk at det var fedt.!!    Vi skulle igen møde supporterne omkring 38km.     Omkring de 27 km begyndte Ole at få lidt problemer med begyndende krampe i benene og måtte derfor sætte farten ned.    Jeg forsatte med samme tempo men måtte erkende at jeg ikke har trænnet i at løbe så hurtig og derfor gik mit tempo ned på de sidste 7-8km.   Vi mødte alle supporterne igen omkring 38 km.   Jeg afleverede min drikke-rygsæk, Bo så frisk ud, Ole havde stadigvæk problemer med kramp og ja Trine syntes bare det var fedt.  Alle kom i mål.  Trine nåede sit mål, nemlig at gennemføre og have en fed oplevelser. Bo’s tid var ca 3:58 og nåede også sit mål, at løbe under 4 timer.  Ole havde problemer med krampe og lykkedes ikke at nå sit mål.   Jeg kom igennem men har haft problemer med mit knæ lige siden. Har faktisk endnu ikke været ude at løbe.
Alt ialt  så var det vist nok en rigtig fed tur, som jeg er sikker på at vi gentager igen.

0

Læs mere...

preload preload preload